Ny salgsdirektør for Saint-Gobain Abrasives

Den førende leverandør af slibeprodukter, Saint-Gobain Abrasives, rekrutterer Joakim Baringe til Sales Director Distribution Markets Scandinavia.

Joakim-Baringe-web

Joakim Baringe har stor erfaring fra ledende stillinger og kommer fra rollen som Salgsdirektør hos Hällde Maskiner, der producerer fødevarebehandlingsmaskiner til professionel brug. I rollen som Sales Director Distribution Markets i Saint-Gobain Abrasives, vil Joakim Baringe føre og videreudvikle salget af Saint-Gobains Norton, Norton Clipper, Flexovit og Farécla-mærker til distributionsmarkedet i Skandinavien og Finland.

"Jeg vil gerne takke for tilliden og ser frem til fortsat at udvikle distributionen af Saint-Gobain Abrasives mærker sammen med teamet i Skandinavien. Jeg har mange års erfaring med at opbygge og udvikle distribution af førsteklasses produkter på det internationale marked, tilpasset nutidens udfordringer." siger Joakim Baringe, Sales Director Distribution Markets Scandinavia, Saint-Gobain Abrasives.

"Joakim Baringe vil med sine mere end 20 års erfaring fra distributionsmarkedet bygge videre på de stærke partnerskaber med kunderne, som altid er i fokus i Saint-Gobain Abrasives. Vi ser frem til at byde Joakim velkommen som Sales Director Distribution Markets med den mission at fortsætte med at udvikle vores ambitiøse vækstrejse i Skandinavien og Finland." siger Adrian Hough, General Manager for Nordeuropa, Saint-Gobain Abrasives.

Joakim Baringe afløser Jonas Falk, som tiltræder i rollen som Managing Director hos Saint-Gobain Autover Sweden.

Den 21. marts vil Joakim Baringe indtræde i sin nye rolle.